Giv din underskrift for irakiske flygtninge

Asylcenter Sandholm

Asylcenter Sandholm

Amnesty International fører for tiden en kampagne for beskyttelse af irakiske flygtninge. Med kampagnen kræver Amnesty, at ingen udsendes med tvang til Irak på nuværende tidspunkt og at de europæiske lande beskytter flere irakiske flygtninge samt yder økonomisk støtte til de nærområder og organisationer, der hjælper irakiske flygtninge.

4,7 millioner irakere er på flugt, heraf 2 millioner i nabolandene Syrien og Jordan. Kun en meget lille brøkdel finder vej til Europa. I 2006 gav Sverige beskyttelse til 7.245 irakere. Samme år fik 519 irakere lov til at søge asyl i Danmark. Og 47 af dem fik et ja.

Irak er et af de farligste lande i verden med 35 dræbte civile hver dag. Ingen flygter for sjov. Ingen sidder med granater flyvende om ørerne og drømmer om at nasse på det danske samfund. Man flygter af nød, for at redde livet. Det sidste, man har brug for i den situation, er at få at vide af danske myndigheder, at der i virkeligheden slet ikke er farligt i ens land, og at man venligst har at tage sine børn og flytte tilbage til et land, hvor de ville være i overhængende fare for aldrig at opleve deres næste fødselsdag.

Mange irakere i Danmark lever under “motivationsfremmende foranstaltninger”, dvs. vilkår, hvis hensigt det er at gøre det mere attraktivt at bo i en krigszone end i Danmark. Foranstaltningerne består af mange ting, blandt andet mødepligt hos politiet, der spørger asylansøgerne, hvad de vil her og hvorfor de ikke tager tilbage. Man bliver præsenteret for et stykke papir og bedt om at skrive under på, at man frivilligt tager tilbage. “Den dag, jeg skriver under på at rejse hjem, så er det for at dø”, har en iraker udtalt til Amnesty.

Amnesty International opfordrer derfor alle os til at skrive under - så de kan blive. Kampagnen slutter i dag, så skynd jeg at skrive under så de kan få beskyttelse i stedet for at risikere med tvang at blive sendt tilbage til den visse død.


Amila Jašarević   |  aktioner, politik   |  10 10th, 2008    | 


6 Responses to “Giv din underskrift for irakiske flygtninge”

  1. er underskriften “gyldig” hvis man er under 18?

  2. @ Amila

    Jeg håber ikke det er dig der har skrevet opfordringen, som jo har et noget alternativt forhold til sandheden.
    “Den visse død” - sludder.
    “ingen flygter for sjov” - Nej, ikke HVIS de flygter fra bomber, men der er jo millioner som “flygter” til langt bedre levevilkår i Vesten.

    Derudover er det farligere at leve i Sydafrika, - som vi vel ikke ville tøve med at sende folk tilbage til? OG det er jo helt essentielt *hvor* i Irak folk skal tilbage til.

    Hvorfor skal man altid gås under øjnene, når “gode mennesker” er igang med deres godhed? Er det en naturlov?

  3. @

    Så lige denne:

    Iraq

    The Baghdad bourse is booming, with the general index of Iraq’s stock exchange up by nearly 40% last month. The floor was heaving with investors and brokers on Thursday, many glued to their phones and eager to snap up bargains on the second day of trading after a national holiday. Hotels and banks were the hottest picks among the exchange’s 95 listed companies.

    Lyder det som et land i totalt sammenbrud?

  4. @Knud Larsen: Skal jeg forstå det sådan, at du ville være parat til at flytte til Irak i dag (med evt. børn)?

  5. @ Amila

    I visse områder, ja,
    OG da lige så meget eller lidt, som jeg ville flytte til Kenya eller Sydafrika eller Colombia eller fx Karachi eller NW i Pakistan, de sidste to områder ville jeg ikke som kristen overleve i mange dage.

    Det myldrer med farlige lande i verden, og Irak lige nu er ikke et af de værste. Dem der har fået afslag anses jo for at kunne vende tilbage, og som du ved så HAR flere af tolkene valgt at vende hjem og DE er jo da om nogen i fare. Folk vender hjem fra Syrien fx, i massevis, men der kan man heller ikke leve uden arbejde som man kan i DK.

    Irakerne har jo iøvrigt ikke noget særligt godt rygte i Europa, indvandrere som alle siger er et plus for landet, ville jo have langt bedre chancer for at få ophold, med eller uden flygtningestatus.
    Man lægger jo sjovt nok også mærke til hvem der viser vilje, og hvem der ofte IKKE gør. Sådanne generaliseringer er uundgåelige.

    Bosniere anses jo som muslim-light, og vestligt orienterede mennesker, som kan og vil passe ind, mens alt for mange af de kraftreligiøse tredjeverdensmuslimer aldrig vil blive en integreret del af kulturen. Det bliver nok omvendt os, som kommer til at integrere os i islam om nogle år?
    Alle de muslimske lande kommer jo til at bryde sammen under befolkningstrykket og manglen på evne til at inddrage kvinder og ikke-muslimer som ligestillede på arbejdsmarkedet, - og manglen på lyst til at beskæftige sig med “denne verden” og droppe de evige tanker om “næste liv”. Og de vil myldre hertil og sætte sig til at brokke sig over at alt ikke er perfekt, - mon ikke det er uundgåeligt, - det står skrevet i den store bog ;-)

    Det blev lidt om alt, kort fortalt.

  6. @ Amila

    Højskoleelever genopbygger Nordirak
    15:40 | 13. oktober 2008

    Som den første højskole herhjemme sender Grundtvigs Højskole i Hillerød næste år et hold elever til det kurdiske Nordirak for at hjælpe med at genopbygge landet.

    I tre uger skal 10-15 unge mellem 18 og 25 år opbygge skoler, veje, sikre el og vand og andet, der kan hjælpe det krigsramte land på fode igen. Blandt de unge er flere med f.eks. irakisk og arabisk baggrund.

    Hvad de unge konkret skal lave, besluttes i samarbejde med unge i Nordirak, for det skal være noget, de har brug for dernede, siger leder på projektet Søren Lerche.

    Men det bliver helt sikkert ikke minerydning eller andet farligt arbejde, siger han og garanterer også for, at opholdet sker under sikre forhold.

    - Som situationen er nu, er der ifølge Udenrigsministeriet ingen fare, og det er klart, at vi ikke tager af sted, hvis der er risiko for vores elevers sikkerhed, siger Søren Lerche.

    Ingen fare = sikker død?

Post a Comment